Ingredienser til 4 personer

  • 3/4 spidskål
  • 2 appelsiner
  • 1 håndfuld mandler eller evt. saltmandler

Dressing

  • 3 spsk. god olivenolie
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 1 spsk. honning

Fremgangsmåde

Tag de yderste blade af. Skyld spidskålen godt. Skær kålen i meget tynde skiver, start fra spidsen.

Skær top og bund af appelsinerne og skær herefter resten af skrællen ad. Skær kødet i små tern. Hak mandlerne groft. Vend det hele godt sammen.

Rør dressingen sammen og hæld den over salaten og vend igen det hele godt sammen.