Ingredienser til 10 boller

  • 2½ dl lunkent vand
  • 75 g afkølet smeltet smør + lidt til pensling
  • 50 g gær
  • 1 spsk sukker
  • 1½ teske salt
  • 1 æg
  • 8 dl sigtet speltmel

Fremgangsmåde

Hæld vandet i en skål og rør gærret ud heri.

Tilsæt det afkølet smeltet smør, sukker, æg og salt. Ælt melet i lidt efter lidt til dejen er glat og smidig – det bedste og mest luftige resultat opnås ved at bruge en køkkenmaskine.

Lad dejen hæve i minimum en halv time.

Tænd ovnen på 200°. Form dejen til små kugler og placer dem på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve i cirka 15 minutter.

Bag bollerne i 15-17 minutter til toppen er gylden. Tag dem ud af ovnen og pensl dem med lidt smeltet smør.