Lasagne

Ingredienser
til 3 store lasagner
1 squash
3 store løg
1 stor porre
5 fed hvidløg
1 hel chili
4-5 store gulerødder
1½ kg hakket okse
3 ds hakket tomater
2 ds (store) tomatpure
3 oksebouillonterninger
100 g reven parmesan
Salt
Peber
Timian
Basilikum
Oregano
Pastaplader efter behov
Fremgangsmåde
Rens squash, løg, porre, hvidløg og chili skær der i store stykker og kom det hele i en stor gryde med en smule vand. Lad det gode godt, så det let kan pureres med en stavblender. Hæld det i en skål.
Kom kødet i gryden og brun det godt. Tilsæt salt og peber. Der skal meget salt i, da grøntsagerne kræver det, og pastapladerne også suger en del. Kom herefter tomatpure i, og fordel det godt. og til sidst de hakkede tomater.
Kom de purerede grøntsager op til kødet og rør rundt. Tilsæt bouillonterninger, reven parmesan og krydderier.
Kom kødsovs i et fad og fordel det godt, kom så pastaplader på, og igen kødsovs. Slut med et lag med kødsovs. Nogle kan bedst lide tykkelag, andre tynde. Kom reven ost på toppen, inden fadet sættes i oven i ca. 30 minutter.
