Citronfuldmåne a la Blomsterberg

Springform eller silikoneform ca. 25 cm. i diameter
Dej A
250 g. stuetempereret smør
1 stang vanilje
125 g. flormelis
125 g. rørsukker
150 g. stuetempererede hele æg
100 g. stuetempererede æggeblommer
190 g. hvedemel
65 g. maizena
1 stk. vasket citron (revet skal & saft) Dej B
125 g. ren rå marcipan
85 g. sukker
50 g. stuetempereret smør
75 g. stuetempererede hele æg
Citron glasur
150 g. flormelis
1 stk. vasket citron( revet skal & saft)
evt. lidt vand
Gul pastafarve
En anelse neutral olie til at smøre formen med, hvis den ikke er en silikoneform.
Fremgangsmåde
Dej A
Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Lidt af rørsukkeret og vaniljekornene mases sammen, således at kornene skilles ad. Stuetempereret smør, flormelis og rørsukker samt vaniljesukkeret røres luftigt. Stuetempererede æg og æggeblommer tilsættes roligt og lidt ad gangen. Stop når massen er ensartet. Hvedemel og maizena blandes og sigtes ned i dejen og vendes forsigtigt sammen med revet citron skal & saft.
Dej B
Ælt marcipanen og sukker sammen med hænderne. Ælt smør i lidt ad gangen. Når alt smørret er æltet med tilsættes æggene ligeledes lidt ad gangen.
Dej A og dej B vendes sammen og fordeles i formen. Bages ved 190 grader til den er godt gylden og giver efter ved tryk. Ca. 35 - 40 minutter. Lad den afkøle, inden den pyntes med glasur. Citronglasur
Skallen rives af citronen og den revne skal lufttørrer indtil kagen skal glaseres med glasur.
Saften fra en ½ citron, flormelissen og måske et par dråber vand røres sammen.
Drys straks med den lufttørrede citronskal, hvis den skal på som yderligere pynt.
