Champagne-cupcakes m/jordbær frosting
Ingredienser
til 25 stk.
140 g smør
470 g sukker
2 æg
3 1/4 dl mælk
½ stang vanille
440 g mel
2 1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
1 1/4 dl champagne eller asti
Creme cheese frosting
100 g smør – ikke smørbart, det bliver for blødt
500 g flormelis
200 g neutral flødeost
50-75 g friske jordbær
Fremgangsmåde
Alle ingredienser skal have stuetemperatur.
Smør og sukker piskes let og luftigt. Tilsæt æggene ét af gangen og pisk godt imellem hvert. Flæk vanillstangen og skrab kornene ud. Bland dem med saltet, for at få kornene til at dele sig. Bland med mel og bagepulver. Tilsæt skiftevis melblandingen og mælk til sukkermassen. Pisk forsigtigt imellem hver gang. Rør til sidst champagnen/asti i.
Dejen hældes i papirsformene ca. 1/3 op. Kagerne bages ved 170 grader i ca. 20 minutter. Hold øje med dem allerede efter 15 min., tjek med en tandstik.
Frosting
Smør, flødeost og flormelis piskes godt til det er let og luftigt. Tilsæt dine jordbær lidt af gangen. Pas på, især blendet jordbær indeholder meget væske, og kan gøre din frosting for flydende. Så tilsæt meget lidt af gangen og smag undervejs. Skulle den blive for tynd, kan det let reddes med ekstra flormelis.
Opskriften giver nogle meget lækre svampet cupcakes, med en mild smag af champagne. Alkoholen fordamper under bagningen, så det er kun champagne smagen der er tilbage.