Brændte mandler

Ingredienser
- 200 g mandler
- 2 dl sukker
- 1 dl vand
Fremgangsmåde
Hæld det hele sammen i tykbundet gryde, tænd for fuld skrue og rør lidt rundt mens det koger op. Når vandet er ved at være kogt ind skal man være lidt mere over det med omrøring. Så skal man være temmelig tålmodig, for man når en fase, hvor man tror, det er kikset
Men så bliver sukkeret tørt og gråt og så er den næsten lige ved at være der - for lidt efter smelter sukkeret lidt igen og så bliver de brune og det knaser lidt i gryden. Lad være med at smelte det hele - der skal stadig sidde lidt klumper på mandlerne.
Vælt det hele ud på bagepapir og skil mandlerne af med to gafler.
Lav evt en ny portion i morgen, hvis der ikke er flere tilbage
